Menu
For mig personligt har kreativ udfoldelse været en afgørende faktor i min kamp mod depression. I april sidste år blev jeg diagnosticeret med en moderat depression, og her 14 måneder senere tager jeg stadig min medicin for at holde den i ave. Men medicin alene er ikke nok. Jeg har forsøgt mig med alverdens rutiner for at få bugt med de dunkle tanker, som sløver mit sind. Daglige gåture, mindfulness, dagbog, sund kost og lysterapi er blot nogle af de ting, jeg har prøvet. Alt sammen med mild til moderat virkning.
Der er dog to ting, som helt klart har den bedste indvirkning på mit sind, og som på hver sin måde altid virker nærmest med det samme.
Den første er det, jeg skriver om i dagens indlæg: at gå ud og tegne og male.
Den anden handler om at være noget for nogen, som har brug for en, og det vil jeg skrive om i næste uges Torsdags-Tænkerier. Jeg er ledsager et par timer hver uge, og jeg ved, at det ikke kun gør en forskel for ham, men i særdeleshed også for mig selv.
I august sidste år forsøgte jeg at gøre det til en rutine, at når jeg havde afleveret min datter i skole om morgenen, så skulle jeg ud og gå en tur. Det behøvede ikke være en lang tur, men typisk tog det ene skridt det andet, når jeg først var kommet i gang.
Når jeg gik mine ture, havde jeg altid en række ting i min taske:
På den måde prøvede jeg at få modet til at sætte mig ned og tegne det, jeg så på min vej. Der var mange gåture imellem, at jeg kunne ignorere min indre dommer og sige til mig selv, at det ikke handler om resultatet, men om processen. Men ofte var tankerne for svære, når jeg var ude, fordi det så pludselig ikke kun var om mine egne tanker og følelser, men også hvad jeg bildte mig ind, at andre tænkte og følte om min handling.
Sådan kunne tankestrømmen blive ved, og jeg mistede hurtigt modet på alt andet end de bedste dage. Derfor blev meget tegning i mine små skitsebøger da også kreeret derhjemme i trygge rammer. Her blev der primært tegnet efter fri fantasi eller efter billeder.
Stille og roligt kunne jeg se en udvikling, både i mit mod til at tegne uden for hjemmets fire vægge og i forhold til min kunnen. Ikke at jeg er nær det stadie, som jeg drømmer om, men nok til, at jeg faktisk for første gang kan se, at det at øve sig faktisk er vejen til at blive god til noget, som man utroligt gerne vil kunne – og at det kan være rart at kæmpe sig igennem det svære, for så bliver man SÅ meget mere stolt.
Det kan du læse meget mere om i dette todelte blogindlæg ‘Fra Fixed Mindset til Growth Mindset:
Stille og roligt begav jeg mig ud, kun for at tegne. Jeg var stadig ikke vild med tanken om, at folk så mig tegne, og jeg frygtede, at folk ville komme over og kigge – og endnu værre, hvis de begyndte at snakke. Jeg følte mig stadig som en fake-über-præsentiøs-kunstner-wannabe.
Men jo mere jeg gjorde det, jo mere slappede jeg af. Og jo mere jeg slappede af, jo mere forsvandt mit sind. Pludselig blev der stille. Tomt.
Det lyder som noget super-spacey-hashertale, når jeg siger det, men det var ligesom at være i trance. Jeg har lavet mindfulness med min Headspace-app, og det er vidunderligt (jeg er ikke sponsoreret). Jeg har faktisk formået i korte stunder at ramme den følelse af nuet og rolig tilstedeværelse, når jeg mediterer, men med mit tegneri kom det faktisk nemmere. Det er en vidunderlig følelse. Den, som man i kreativiteten kalder at være i flow.
I dag sad jeg i toget og tegnede en fyr, som sad et sæde længere fremme, og mens jeg forsøgte at kigge uden at stirre på ham, blev jeg så opslugt, at jeg kørte forbi den station, hvor jeg skulle have været af – DET LIGNER IKKE MIG. Heldigvis var det Vesterport, jeg skulle have været af på, og jeg kunne nå at skifte på de næste mange stationer også. Det var bare rejseplanen, som ville have, at jeg skulle skifte der, men alligevel.
Når jeg er i nuet og kigger intenst på verden, for at se, hvor den venstre arm er i forhold til det punkt på sædet, og hvor langt det lår skal være, når han sidder med foden oppe på sædet, og der derfor kommer en foreshortening af hans ben, så tror jeg, at mit indre mørke forsvinder. Min selvtvivl, min selvforagt og mit tungsind fordufter for en stund. Eller det tror jeg i hvert fald, for jeg mærker det ikke, før jeg vælter ud af flowet igen. Nogle gange går der endda noget tid, før det kryber tilbage igen, hvilket faktisk svarer lidt til det ønske, som andre, der har haft en depression, også må have haft:
Jeg ville ønske, at jeg kunne lægge hovedet, og være fri for de her følelser og tanker, bare for en stund.
Derfor tegner jeg mere og mere. Helst én gang om dagen. Nogle gange bliver min kreativitet dog udfoldet på anden vis. Nogle gange skriver jeg på denne blog. Jeg elsker at skrive. Det giver ikke helt samme tomhed og tilstedeværelse i nuet – men næsten. Jeg tror, at det kommer med tiden. Jeg kan sidde længere og længere tid, uden at blive trukket over i andre tanker, at gribe ud efter telefonen eller andre forstyrrende elementer.
Så, hvis jeg skal slutte af med et råd – og det har jeg lyst til – så vil det være, at du udfolder dig kreativt. Du knokler nok i din hverdag, uanset om du arbejder, er sygemeldt, har børn eller ej. Det kan være hårdt, og vi har brug for en hobby. Vi har godt af en hobby. Sy, strik, byg i LEGO eller hvad der gør dig glad. Men hvis jeg må give dig en udfordring, så ville det være at tegne. 5 minutter, 20 minutter eller en time. Det er op til dig.
Du behøver ikke alverdens udstyr. En af de der blå kuglepenne, som du ikke aner, hvor du har fra, og et stykke printerpapir. Det er fint. Så er det bare i gang med at tegne ting omkring dig. Din kaffekop, en stueplante, sofaen. Alt duer. Det handler ikke om, at det bliver flot, at det ligner, eller at du en dag skal blive prof. Det handler om den ro, der kommer i hovedet, når du en dag ikke lukker den indre dommer ind, og du er helt til stede i at tegne katten, som slænger sig i solstriben på gulvet. Du er i flow.
Jeg håber, du vil give det en seriøs chance i en måned, og så skrive til mig på hallo@jonas.land om det har virket. Jeg tør vædde på, at du er begyndt at kunne mærke roen i roen.
Læs mit blogindlæg om at være ledsager her:
Tilmeld dig mit nyhedsbrev for at få besked om datoer for kurser og foredrag, samt de seneste opdateringer om blogindlæg, podcasts og videoer.
Gå ikke glip af spændende indhold
– tilmeld dig nu!
