Menu
Efter både multimediedesigneruddannelsen og journalistuddannelsen stod jeg tilbage med en tvivl om mig selv. Jeg følte ikke, at jeg kunne leve op til jobopslagene, og jeg følte, at jeg skulle kunne alt allerede inden jeg startede, så jeg, som man siger på engelsk, “was hitting the ground running”. Dette er tanker, jeg stadig døjer med. En anden ting er følelsen af at “brænde en bro” ved at ansøge en stilling, jeg ikke “er klar til” endnu. Med andre ord, at jeg ikke har kundskaberne til endnu. Ved at søge viser jeg mine kort, og dermed har jeg forspilt min chance. Det er ikke min logik, der taler, men det er nu engang sådan, jeg får det.
Jeg ved inderst inde godt, at jeg ikke er en one-trick-pony. Jeg er rimelig god til at lave hjemmesider, jeg er god til at skrive, jeg har en ret god forståelse, både teknisk og teoretisk, om podcast, og jeg er god til at skrive. Dertil ved jeg, at jeg kan lide at undervise og gøre det spændende at lære. Jeg er kreativ i min tilgang til det.
Faktisk har jeg altid haft en taktik om at gå i en retning, som jeg ikke nødvendigvis har forudsætninger for, men har haft en eller anden form for tro på, at jeg nok skulle klare det på rimelig vis. Da jeg var lærer på Islev Skole, vidste jeg godt, at en uddannet lærer ville gøre tingene 100 gange bedre, men jeg havde en vis tro på, at jeg ikke ville falde helt igennem.
Jeg havde det at falde tilbage på, at hvis jeg fejlede, var det jo fordi, jeg ikke havde nogen forudsætninger for at klare det, og så er det jo okay at fejle. Klarede jeg det godt, var det jo mig og de evner, jeg havde i mig, som klarede det. Det var først, da jeg stoppede og overvejede, om jeg skulle søge en ny skole, at de skræmmende tanker kom.
Nu havde jeg gjort det godt, ret godt faktisk, og nu var der jo forventninger. Hvad hvis jeg havde været heldig?
Jeg lagde altid alt for meget vægt på de sætninger i jobopslagene, som afskrev mig. “Mange års erfaring.” “Kan x, y eller z.” Jeg sad til tider og tvang mig selv til at skrive ansøgningerne, men fik dem aldrig sendt afsted. Jeg husker særligt et opslag til Zetland, som jeg virkelig kunne mærke, at jeg gerne ville have haft, men ikke turde søge. Jeg var bange for afslaget.
Min veninde Bettina arbejdede i den virksomhed, jeg blev ansat i. Hun skrev og spurgte, om jeg stadig var god til webdesign. Så tog jeg deres prøve, kom til samtale og blev ansat. Jeg gjorde det faktisk ganske udmærket og tog månedens pokal for flest løste sager en del gange. Da vi så alle blev opsagt, mistede jeg modet til at søge i den branche igen. Jeg fortalte mig selv og alle, som jeg snakkede med, at det var en svær branche, at det gik for hurtigt, og at det ikke var noget for mig. Men mest af alt var det frygten for ikke at være god nok og finde ud af det.
Jeg har brugt min kreative side til at udfordre mit fixed mindset. Her ser jeg nemlig på daglig basis, hvordan jeg udvikler mig, om det er min streg eller mine evner inden for akvarel, så rykker det sig, hvilket betyder, at man kan udvikle sig, og det er ikke talent eller mangel på samme, som afgør ens færdigheder. Jeg bliver overrasket hver dag. Jeg synes, jeg tør tage modige valg, både i remedier, valg af emne, jeg tegner og maler, og så min måde at se linjer, former og figurer – og fortolke dem.
Da jeg startede, var det utroligt svært. Jeg kan faktisk huske, at jeg har skåret en side ud af min første skitsebog, fordi jeg var flov over, at det var så dårligt. Nu er det bare et forsøg, og er det ikke godt, så er der alligevel et eller andet, jeg forsøgte, som var sjovt, spændende eller sådan noget. Derudover kan jeg typisk se, hvad det var, jeg prøvede af, forstå hvorfor det ikke virkede, og måske endda se, hvad jeg skulle have gjort anderledes. Det er faktisk en fed fornemmelse at vokse af at fejle.
Jeg tilbød en række gode venner med et potentielt godt reach at lave deres hjemmesider. På den måde kom jeg ud i verden, fik noget i min portefølje, men jeg havde også forpligtet mig overfor nogen – samtidig med at det var på en måde, så jeg kunne “øve” mig i kunderelationen.
Det med at kaste sig ud i det, er helt nyt for mig, og det vil jeg tage med mig i undervisningen. Jeg har også haft et citat jeg hørte i en podcast engang, fra en Urban Sketcher engang, rumsterende i mit hoved længe. Jeg husker ikke hvem det var, men personen sagde noget i stil med, at den bedste måde at lære noget på, var ved at undervise i det. Jeg tror det er fordi det tvinger en til at tænke over hvorfor, hvordan, og en masse andre hv-spørgsmål om det, man skal undervise i, og sætte ord på det.
“Perfectionism isn’t about doing it perfectly, it’s about never doing it perfectly enough.” Dette citat af Danny Gregory har virkelig ramt mig, for det minder mig om, at perfektionisme ofte holder mig tilbage, i stedet for at drive mig fremad. Når jeg overvejer at gøre noget, jeg virkelig elsker og er investeret i, føler jeg ofte en strøm af frygt og smerte, mest fordi det indebærer at være sårbar, som Brianna Wiest så fint beskriver det.
Det var i podcasten ‘Art for All’, hvor John Muir Laws fortæller Danny Gregory om mindset-teorien i forhold til følelsen af til tider ikke at føle sig god nok. Da jeg hørte om den, slog jeg den straks op, fandt bogen ‘Du er hvad du tænker’ af Carol Dweck, og lånte den. Den er virkelig spændende og tankevækkende. Jeg tror, at en del af mine mange depressioner stammer fra mit problem med et fixed mindset, og jeg håber, at jeg ved at udfordre det, også udfordrer min depression.
Jeg forsøger at tegne eller være kreativ på anden vis hver dag. Jeg arbejder efter devisen, “godt nok er godt nok,” og får gjort noget, i stedet for at fluekneppe detaljer, så jeg aldrig får noget gjort færdigt. Når jeg tegner, oplever jeg hurtigt, at jeg er i nuet og fokuseret. Det samme fokus forsøger jeg at have i mine andre kreative udfoldelser. Fordi jeg ikke føler, at det behøver at være perfekt, er det en smule nemmere.
Til september starter jeg forhåbentlig med en masse ungdomsskole-undervisning, hvor jeg vil tvinge mig selv til at tænke med et growth mindset. Derudover starter jeg med at tilbyde kreativitetskurser med min gode ven, kunstneren Michael Morild. Det er også en grænseoverskridende tanke at skulle lære andre om kreativitet, men jeg ved, at jeg ved nok om det til at kunne lære fra mig, og så skal jeg jo også selv lære undervejs, så det glæder jeg mig faktisk til.
Mit største mål er mit arbejdsliv, hvor jeg går efter et kludetæppe af arbejde, så jeg både kan få plads til mig selv, familie, kreativitet og arbejde. Hvis du ikke bliver glad ved resultatet, er det nok dit mål, der er forkert.
Til andre, der også kæmper med at skifte fra et fixed mindset til et growth mindset, vil jeg sige: Køb en skitsebog og begynd at tegne. Følg Danny Gregory og Koosje Koene på YouTube, og tegn en masse. Ikke for at blive bedre, men for at give slip på dit fixed mindset. Læs også bogen ‘Du er hvad du tænker’. Jeg læser den selv stille og roligt og lader ideerne få plads, men det, jeg har læst indtil nu, kan jeg mærke, har flyttet mig mentalt.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev for at få besked om datoer for kurser og foredrag, samt de seneste opdateringer om blogindlæg, podcasts og videoer.
Gå ikke glip af spændende indhold
– tilmeld dig nu!
