Et hjul, to mennesker og kraften i ordet ‘endnu’

Men hun har set et eller andet i mig, som gør, at hun tør betro sig til mig – “Jeg vil gerne lære at køre på ethjulet cykel”.

“Det kan du sagtens”, siger jeg til hende, “og jeg skal nok hjælpe dig”.

De første vaklende forsøg

Jeg ved da ikke, om hun kan lære det. Jeg kender hende jo ikke, og jeg kan slet ikke selv køre på sådan et monster. Men jeg er sjovt nok i en fase af mit liv, hvor jeg arbejder med mig selv, og særligt om at lære nyt. Vi kan lære alt – i grove træk – men noget tager mere tid for nogen end for andre. Heldigvis er der plads og tid til, at jeg kan lægge tiden i det her projekt, så jeg tror på, at vi nok skal klare den, hvis hun ikke giver op.

Så vi tager det i små skridt og får pumpet cyklen, justeret den så korrekt, efter hvad jeg tror er korrekt. Og så er det tid til at øve. De første mange dage ligger hun konstant i en 30 graders vinkel, klamrende til min overarm, mens vi kører frem og tilbage og frem og tilbage.

Som jeg stavrer rundt som støtte, har jeg ikke bedre at lave, så jeg udtænker strategier, tænker måder, vi kan øve balance og udholdenhed på. Hun siger sætningen: “Jeg kan ikke” mange gange, med meget lidt variation, men hun kommer stadig af sig selv og siger, at vi skal øve, så det ér et ønske at kunne.

Så hver gang hun siger sin sætning, siger jeg “ENDNU”. Jeg snakker med hende om at øve sig. Det er ikke sådan, at man kun kan lære nogle ting, og andet er man bare ikke skabt til. Nogle mennesker har lettere ved nogle ting, men man kan lære, hvad man vil.

Og efter et par dages øvelse siger hun “Jeg kan ikke” …… “endnu, men jeg skal nok lære det”.

Fra frustrationer til triumf

Da jeg stopper i klubben, skal hun lige have hjælp til at tage det første tramp i pedalen, og så kan hun uassisteret tage fire tramp i pedalerne selv – og hun er pave stolt – og det er jeg også. Hun optræder til klubbens sommerfest et par uger senere, og der kører hun, som om hun aldrig havde bestilt andet.

Skæbnen ville, at jeg fik job som lærer på samme skole, og da jeg har hendes klasse en dag, går vi over i klubben og låner den ethjulede, så hun kan vise, hvad hun kan, og hun er knageme dygtig.

Lektionen der blev hos mig

Den historie tænker jeg på, hver gang jeg hører nogen, som siger, at de ikke kan det ene eller det andet. Selvfølgelig kan du det, men du skal lægge kræfter i det, og måske være villig til at række ud efter hjælp!