Drømme på slingrekurs (6/7) – Nu med hjælp fra AI

I dagens blogindlæg fokuserer jeg på at finde autentiske måder at præsentere mine kurser og mig selv på. Det har været en udfordrende brainstorm, men med hjælp fra AI har jeg fået inspiration til forskellige tilgange, såsom uformelle online møder, kreative serier og live-sessioner. Jeg ser frem til at dele disse ideer og finde balancen mellem synlighed og ægthed.

Næstsidste dag i dette eksperiment er nu nået, og jeg tænker bestemt ikke, at det er sidste gang, jeg kører sådan et temasprint, hvor der fokuseres på en eller flere metoder til at idéudvikle. Det er ret fantastisk, at jeg kan gå resten af dagen og vende og dreje idéer, som dukkede op med bare fem minutters fokus på et brainstorm-emne. Om lidt går jeg i krig med ugens sidste brainstorm; i morgen bliver kun bearbejdelse af denne dags arbejde.

 

Inden vi gennemgår gårsdagens punkter, så repeterer jeg lige mine selvopfundne regler for de syv dage:

  • Skriv et blogindlæg hver dag den kommende uge (mandag-søndag).
    • Brainstorm på idéer, så jeg kan få den tilværelse, jeg ønsker mig.
      • Ønsket tilværelse: Tjene nok til at leve og have tid og plads til de vigtige ting i mit liv: familie, venner og kreativitet.
    • Dagen efter brainstormen kan listen bearbejdes, uddybes, researches, og måske kan der endda skabes en kontakt.
    • Fokuser på positive ting, som hjælper dig i den ønskede retning.
Bearbejdelse af gårsdagens brainstorm

Gårsdagens brainstorm handlede om at finde så mange forskellige metoder som muligt til at promovere et helt nyt og ukendt nyhedsbrev, der kan give viden og værdi til en potentiel købergruppe. Endnu engang blev det fem minutter, og jeg kom op med følgende:

 

  • E-bøger og andet gratis materiale, som sendes ved tilmelding.
  • Finde grupper på Facebook og LinkedIn og dele brugbart indhold, samtidig med at linke til mit nyhedsbrev.
  • Brug annoncer målrettet mod relevante interesser for at promovere tilmeldingen.
  • Indgå samarbejde med andre kreative, hvor vi kan krydspromovere hinandens nyhedsbreve.
  • Lav en konkurrence eller giveaway, hvor tilmelding til nyhedsbrevet er en del af deltagelsen.
  • Inkluder en tilmeldingsmulighed i slutningen af dine blogindlæg.
  • Arranger online workshops og tilbyd nyhedsbrevet som opfølgning.
  • Tag til messer og hav en fysisk tilmeldingsliste.
  • Deltag i podcasts, hvor du nævner dit nyhedsbrev.
  • Del links til tilmeldingsformularen i din e-mail-signatur.

 

E-bøger eller andet gratis materiale (som workshop), som man kan modtage ved at tilmelde sig nyhedsbrevet, er umiddelbart en rigtig god idé. Jeg har overvejet at skrive noget, og en lille e-bog kunne være et godt udgangspunkt. Det tror jeg, at jeg vil brainstorme videre på.

Grupper på sociale medier som Facebook og LinkedIn, hvor jeg kan dele brugbart indhold og linke til mit nyhedsbrev, lyder principielt som en god idé, men… Jeg har det svært med, hvad jeg skulle skrive. Blandt andet derfor har jeg svært ved LinkedIn, da det ikke ligger naturligt for mig at kloge mig på noget. Jeg kan dog godt lide idéen om at hjælpe, så måske skulle jeg finde en måde at gøre det på, hvor det ikke virker alt for “spurgt,” som de unge siger.

At købe annoncer på sociale medier for at promovere mit nyhedsbrev har jeg overvejet flere gange. Ud over at nå en potentiel målgruppe kan jeg også blive bedre til at promovere på sociale medier, noget jeg ikke har arbejdet med i årevis.

At lave promoveringsaftaler med andre, hvor begge parter får noget ud af samarbejdet, er en idé, jeg kunne bruge senere, når jeg også har noget at tilbyde. Det kræver, at vi finder en model, begge er glade for. Jeg tror, jeg skal tænke mere over, hvem jeg kunne starte med.

Konkurrencer eller giveaways, hvor tilmelding til nyhedsbrevet er en forudsætning, er så oplagt, at det irriterer mig, at jeg ikke har tænkt på det før. Når jeg får bygget et varelager op, kunne jeg begynde at lave giveaways med jævne mellemrum.

At inkludere en tilmeldingsformular i slutningen af blogindlæg virkede som en god idé, indtil jeg opdagede, at jeg allerede har én i footeren. Nu overvejer jeg at ændre designet, så den vises lige under blogindlæggene og måske i en anden form i footeren.

En fysisk tilmeldingsliste på messer kunne være spændende. Der er noget fascinerende ved messer, og man kan få gode samtaler med folk, der har interesse i det, man har at tilbyde. Hvilken messe jeg skulle vælge, ved jeg dog endnu ikke.

At være gæst i podcasts, hvor jeg kan promovere nyhedsbrevet, lyder spændende. Jeg vil gerne i gang med podcasting, så måske kan jeg starte min egen og derved blive relevant for andres. Alternativt kan jeg undersøge mulighederne for at blive gæst i eksisterende podcasts.

At dele linket i min e-mail-signatur er ligetil. Jeg skal blot lave en side med navnet “nyhedsbrev” og linke direkte til den.

 

Dagens brainstorm

Noget af det, jeg ønsker allermest med min egen virksomhed, er at skabe ægte værdi for dem, der vælger mine kurser. Jeg ved, at det kræver en form for markedsføring at gøre opmærksom på mig selv, men mit store problem er, at jeg ofte holder mig tilbage, fordi jeg er bange for at virke påtrængende eller “sælger-agtig.” Dagens brainstorm handler derfor om at finde måder at præsentere mig selv og mine kompetencer på, der føles ægte og autentiske. Udfordringen er at finde balancen mellem at være synlig og samtidig forblive tro mod min natur som en person, der hellere lytter end taler.

Dagens brainstorm var svær, og selvom emnet har været på min liste hele ugen, kunne jeg ikke finde løsninger. Derfor bad jeg Claude.ai om hjælp til idéer. Her er listen i rå form, og i morgen vil jeg trimme den ned til de forslag, der taler mest til mig.

 

  • Start en “Kreativ Kaffesnak” – uformelle online møder hvor deltagerne kan dele deres kreative udfordringer, og jeg kan facilitere en åben dialog
  • Del “En ting ad gangen” serier – hvor jeg bryder komplekse tegneteknikker ned i små, overkommelige trin
  • Lav korte “Dette lærte jeg i dag” updates – ægte indsigter fra min egen kreative praksis
  • Tilbyd “5-minutters mindful tegning” – små daglige øvelser der viser, hvordan selv kort kreativ tid kan give ro
  • Del “Fra kaos til klarhed” historier – konkrete eksempler på hvordan kreativitet har hjulpet med mental sundhed
  • Skab “Fejl-venlige fredage” – hvor jeg åbent deler mine egne kreative fejltrin og læringer
  • Inviter til “Tegn med mig” live sessions – hvor folk kan følge med og stille spørgsmål undervejs
  • Start en “Fra frygt til first step” serie – der viser hvordan jeg hjælper folk over den første hurdle
  • Dokumenter “Behind the scenes” af min egen kreative proces – inklusiv ufærdige skitser og tanker
  • Lav “Kreative pauser” – hurtige øvelser specifikt designet til stressede dage
  • Tilbyd Q&A sessions hvor folk kan stille spørgsmål om deres kreative udfordringer
  • Skab “Show & Tell” sessioner hvor deltagere deler deres arbejde og du guider en konstruktiv samtale
  • Tilbyd mentor-samtaler med fokus på at identificere og overkomme kreative blokeringer
  • Lav Instagram/Facebook live hvor du responderer ægte og nærværende på folks kommentarer
  • Del mini-challenges der bygger gradvist ovenpå hinanden
  • Skab “5-minutter om dagen” guides – bittesmå øvelser der kan passes ind i en travl hverdag
  • Start en serie om “Mine kreative fejltrin” – ærlige fortællinger om udfordringer og hvordan du kom videre
  • Lav guidede tegneøvelser specifikt designet til at reducere stress
  • Kombiner journaling og tegning i kreative selvudviklingsøvelser
  • Del deltageres succeser og fremskridt (med tilladelse) for at inspirere andre
  • Skab ugentlige kreative udfordringer der bygger fællesskab
  • Del før/efter eksempler med fokus på processen frem for produktet
  • Lav korte fortællinger om opdagelser i din egen kreative praksis
  • Del tips der er udsprunget af dine egne udfordringer
  • Start en serie om “Et øjeblik af ro” – guidede kreative pauser
  • Vis din egen udvikling over tid gennem portfolio og procesbilleder
  • Del historier om din rejse fra selvtvivl til kreativ udfoldelse
  • Lav “pause-teknikker” – hurtige kreative øvelser til svære dage
  • Tilbyd gratis prøve-sessioner hvor folk kan opleve din tilgang
  • Start en podcast om kreativ mindfulness og mental sundhed

 

    Dagens positive

    Nu er det første weekend efter arbejde, og jeg ser frem til en helt planløs og afslappende weekend med hygge, måske lidt kortspil og selvfølgelig kreativ mindfulness med min skitsebog.

    Indtil i morgen

    Dagens tanker og idéer har fået lov at slå rod, og i morgen binder jeg de sidste ender sammen i denne serie. Det har været en sjov og lærerig uge, hvor små daglige skridt har ført til en helhed, jeg ikke kunne have planlagt på forhånd.

    Jeg har set, hvordan den her proces – at tage mig tid til refleksion og tankevending – virkelig kan gøre en forskel. Tak, fordi du har fulgt med. I morgen samler jeg det hele og deler, hvad jeg har lært på vejen. Vi ses der!

     

     

    < Forrige indlæg | Serie-oversigt | Næste indlæg >

    Tusind tak for din tid, jeg ved den er kostbar. Kender du andre, som måske ville nyde det du netop har læst, så ville det gøre mig umådelig glad, hvis du gad at dele med dem. På forhånd mange tak.

    LinkedIn
    Facebook
    Threads
    Pocket
    Email
    Print